Generationsskifte med udfordringer

SMV-nyhedDet tager tid at tilrettelægge et godt ejerskifte. For KALK A/S blev ejerskiftet en udfordring, selvom der var blevet lagt en plan med hjælp fra både revisoren og advokaten.

SMV

Denne artikel er skrevet af Camilla Nelleman, CBS Center for Ejerledede Virksomheder og er baseret på hendes interviews med Rasmus Jørgensen gennemført i perioden december 2016 til februar 2017.

Ved Stevns Klint ligger mørtelproducenten KALK A/S, der forstår at gøre lokale naturressourcer til en god forretning. I den lille familievirksomhed tog faren sig fortrinsvis af salg og udvikling, mens moren varetog bogholderiet. Sønnerne tjente begge deres lommepenge i firmaet. Særligt den ældste søn, Rasmus Jørgensen, udviste stor interesse for KALK. I 1989 blev han som 19-årig ansat på fuld tid med ansvar for produktionen.

Overdragelsen fra far til søn
Rasmus så mange muligheder i virksomheden og brændte for at få lov til at overtage KALK. I starten af 90’erne købte han 25 procent af holdingselskabet. Rasmus' far Michael var mere interesseret i at sælge KALK på sigt. Han havde set børn af ejerledere blive tvunget ind i familieforetagender og ville ikke udsætte sin søn for det samme. ”Men den holdning blev i virkeligheden for meget”, fortæller Rasmus, der til sidst udarbejdede en forretningsmodel og nedskrev en plan for, hvordan han havde i sinde at drive KALK.

Det overbeviste Michael. Med hjælp fra revisoren, advokaten og en skatteekspert tilrettelagde de den proces, hvor Rasmus skulle købe de sidste 75 procent over en årrække frem til 2008. Michaels intention var gradvist at trække sig fra driften og fortsætte på sidelinjen i en rådgiver funktion.

”Men det nåede vi aldrig til,” fortæller Rasmus. Under forløbet rammes Michael af alvorlig sygdom og går bort i 2002.

I deres travle hverdag havde Michael haft svært ved at afse tid til at oplære Rasmus i salgsarbejdet. I videoen fortæller Rasmus om overtagelsen af KALK i kølvandet på sin fars død.

Læring
Som eksemplet hos KALK viser, tager det tid at tilrettelægge det formelle ved et ejerskifte og oplære næste generation. Generationsskifte berører så mange personlige, virksomheds- og familiemæssige spørgsmål, at mange ejerledere foretrækker at udskyde det.

I den perfekte verden formulerer og kommunikerer ejerlederen sin plan for generationsskifte i god tid forinden den påtænkes at skulle gennemføres. Så snart det er besluttet at lade virksomheden gå i arv, er det vigtigt at overveje følgende spørgsmål:

* Er nogle af børnene indstillede på at overtage virksomheden?

* Egner de sig i givet fald som virksomhedsledere?

* Vil de på sigt samarbejde eller rivalisere mod hinanden?

* Hvordan udvælger vi ét barn fremfor andre i tilfælde af flere potentielle virksomhedsledere?

* Hvordan sikrer vi de øvrige børn karrieremuligheder udenfor familievirksomheden?

* Hvordan dyrker vi de kompetencer, som er nødvendige for virksomhedens videre udvikling?

Ovenstående punkter er formuleret af Bennedsen, M. og Fan, J. (2014) The Family Business Map: Assets and Roadblocks in Long-term Planning, New York: Palgrave Macmillan, side 149

Om KALK A/S

Murermester Michael Jørgensen fik i 1976 til opgave at restaurere Lille Heddinge Kirke. Det satte ham i gang med at udvikle kalk-produkter til restaurering og vedligehold af bygninger. Med tiden blev efterspørgslen for produkterne så stor, at han ophørte med murerarbejdet for at fokusere på produktion og salg 
Se hvordan de foretager langtidsplanlægning hos KALK A/S

 

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Denne artikel er skrevet af
Center for Ejerledede Virksomheder (CEV), et forskningscenter under CBS.
CEV forsker i ejerskifter indenfor ejerledede virksomheder og udgiver rapporter og artikler om emnet.

Spørg Eksperten om ejerskifte

Brænder du inde med et spørgsmål om ejerskifte, uden at vide hvem du skal spørge? Få svar hos en af vores revisoreksperter hos Spørg Eksperten - helt gratis.