Historien om et uplanlagt salg

SMV-nyhedI en alder af bare 30 år solgte Christian Sundgaard Hansen sammen med sin kompagnon Anders Ibsen deres selskab Conyak til en stor amerikansk it-virksomhed, som har specialiseret sig i online markedsføring. Salgsprocessen tog fart, førend selskabets første bilag var bogført, og produktet havde været bare fire måneder på markedet, da makkerparret fik et tilbud, som de ikke kunne sige nej til.

Markedsføringsbranchen har altid været et teknologisk slaraffenland, og min kompagnon og jeg kunne se, at vi havde mulighed for at udvikle online markedsføringsværktøjer, som kunne ramme mere præcist og hurtigere end de teknologier, der var i 2015, hvor vi etablerede vores ApS”.

Sådan lyder indledningen, når datalog Christian Sundgaard Hansen fortæller om salget af den unikke teknologi, som de havde udviklet til optimering af et online-værktøj adresseret en specifik browser.

Vi vidste, at vi havde knækket en vigtig kode og skulle skynde os at få solgt mest muligt af vores nye produkt, inden andre kom med en tilsvarende teknologisk løsning”.

Revisoren forstod vores forretning

På et tidspunkt skulle Christian Sundgaard Hansen have tilknyttet en revisor til virksomheden, og det var ret tilfældigt, hvem valget faldt på.

Min mor arbejder i et provsti på Midtsjælland, og hun fortalte mig, at deres revisor kom fra Beierholm, så dem tog jeg fat i”.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

Min statsautoriserede revisor fra Beierholm hedder Bjarne Henrichsen, og han er super god. Der var virkelig rigtig god kemi fra allerførste dag, og det har været afgørende for mig. Jeg har følt mig tryg og har fået en virkelig god behandling,” fortæller Christian Sundgaard Hansen og fortsætter:

Allermest sætter jeg pris på, at Bjarne Henrichsen har gjort en stor indsats for at forstå vores ide og den forretning, som vi driver. Markedet, produktet og teknologien er ret abstrakte og svære at forstå for udefrakommende. Bjarne forstår min forretning, og det giver mig tryghed og sikkerhed,” påpeger Christian Sundgaard Hansen.

Altid bagud med betalingerne

Allerede fra den første dag gik produktet som varmt brød i detailhandlen, men makkerparret var hele tiden udfordret på likviditeten, fordi pengene først løb ind på kontoen, når det specifikke og tilpassede produkt var leveret til eksempelvis Skousen eller Elgiganten. Derfor var det hele tiden en kamp med tiden særligt op til månedsskiftet, når alle ansatte skulle have løn. Makkerparret fandt derfor hurtigt ud af, at de havde brug for at få tilført yderligere kapital for at kunne fastholde den hastigt ekspanderende vækst og tog kontakt til investeringsselskabet Tofte & Co, som har specialiseret sig i selv at finansiere eller at finde finansiering til lovende it-projekter. Tofte & Co gav i første omgang den kapitalindsprøjtning, som var afgørende for overhovedet at kickstarte virksomheden.

Behov for yderligere kapital

På et tidspunkt var kapitalbehovet dog så stort, at Tofte og Co måtte melde fra, og makkerparret stod derfor i en situation, hvor de skulle finde nye investorer.

Vi drøftede forskellige muligheder og besluttede os for at kontakte den danske afdeling af det amerikanske online markedsføringselskab Gravity4. I første omgang skulle jeg overbevise den danske direktør om, at vi havde et produkt og en idé, som havde et potentiale, som var værd at investere i,” fortæller Christian Sundgaard Hansen, som fik foretræde for den danske direktør i den europæiske del af Gravity4, Tom Bang.

Her fik Christian Sundgaard sig en overraskelse:

Tom Bang ville naturligvis høre om vores teknologi og produkter, men han ville så sandelig også høre om budgetter, regnskabsposter, bogføring og råbalance. Jeg er datalog og har aldrig været optaget af regnskaber og budgetter”.

Derfor måtte Christian Sundgaard Hansen tilbage og sætte sig ind i, hvad et budget er, og hvordan det konkret skulle tage sig ud.

”Jeg er stædig, så jeg satte mig ned og fik styr på begreberne og tallene,” forklarer han.

Et uplanlagt salg

På et tidspunkt i processen bliver Christian Sundgaard Hansen bedt om deltage i en telefonkonference, hvor stifteren af den store amerikanske virksomhed, inderen Gurbaksh Chahal, også deltog sammen med en halv snes andre forretningsfolk rundt om i verdenen. Amerikansk tale med både indisk og dansk accent fløj utydeligt gennem æteren, hvor nogle deltagere sad i taxa og faldt ud af konferencen, mens støj fra andre linjer gjorde det meget svært at holde koncentrationen og få opmærksomhed fra alle.

Jeg sad tilbage med en følelse af, at sporet var blindt, da jeg lagde røret på og kiggede på Anders Ibsen. Det var en virkelig mærkelig samtale, som ikke havde nogen konklusion eller et løfte om et videre forløb. Vi havde sådan set afskrevet Gravity4 som ny investor,” siger Christian Sundgaard Hansen, mens han ryster på hovedet.

Men dagen efter skete noget ganske overraskende:

Gurbaksh er en stor medieperson og celebrity i Miami, og pludselig ringede han personligt til mig den efterfølgende dag og sagde, at vi var de klogeste og mest nørdede folk, han nogensinde havde mødt. Men jeg vil ikke investere i jer. Jeg vil købe jer, sagde han”.

Ikke tid til due diligence

Christian Sundgaard Hansen havde slet ikke forestillet sig, at virksomheden skulle sælges, og derfor havde de ikke gjort nogen overvejelser overhovedet, hvad angik salg. De havde kun haft selskabet i 11 måneder, og produktet havde været fire måneder på markedet.

Bjarne Henrichsen og holdet i Beierholm fik styr på alle bilag, og vi fik udarbejdet et korrekt regnskab, som vi kunne præsentere, da vi skulle lukke handlen. Men set i bakspejlet skulle vi klart have været mere bevidste om, hvad vi ville med virksomheden. Det gik bare meget stærkt fra dag ét, og vi var styret af omgivelserne og tidspresset for ikke at blive indhentet af andre, som havde knækket nødden”.

Der var ikke tid til due diligence, da det var teknologien, som Gravity4 ville have ejerskab af. Dog bestod kontrakten af et ti siders langt dokument, som selskabets advokat tog sig af. Kontrakten blev underskrevet, og i dag sidder Christian Sundgaard Hansen hos sine nye amerikanske ejere og fortsætter som direktør i den del af selskabet, som indgik i handlen.

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Artikel fra
SIGNATUR

Artiklen her på siden er fra magasinet SIGNATUR.
SIGNATUR henvender sig primært til revisorer og andre økonomiprofessionelle og tager udgangspunkt i revisorernes dagligdag og faglige virke via praksisorienterede og handlingsanvisende artikler

* Læs mere om SIGNATUR på FSR - danske revisorers hjemmeside

Spørg Eksperten om ejerskifte

Brænder du inde med et spørgsmål om ejerskifte, uden at vide hvem du skal spørge? Få svar hos en af vores revisoreksperter hos Spørg Eksperten - helt gratis.

Fem anbefalinger til dit regnskab

Banken og andre nære samarbejdspartnere har ofte behov for flere regnskabsmæssige oplysninger.
Du kan med fordel i din årsrapport eller dit interne regnskab give yderligere oplysninger, eksempelvis:

• Ledelsespåtegning
• Anvendt regnskabspraksis
• Omsætning og vareforbrug
• Pengestrømsopgørelse
• Egenkapitalopgørelse.

At give yderligere oplysninger kan mange gange betale sig i form af større kreditramme og mindre renter og gebyrer.
Spørg din revisor, hvilke ekstra oplysninger til dit regnskab, som vil hjælpe dig godt på vej.

Find revisor

Sæt skub i din udvikling med en statsautoriseret eller registreret revisor.

Uanset om du skal bruge hjælp til basal økonomistyring, rådgivning indenfor fornyelse eller måske optimeret din virksomhed inden et ejerskifte, er en revisor et godt valg.

 

Find en revisor, der er medlem af FSR - danske revisorer

Afstemning

Hvad er den største barriere for et godt ejerskifte?