”Mission ejerskifte”

SMV-nyhedSkal tilfældigheder og skæbnen afgøre din virksomheds fremtid? Et ejerskifte er en mission for et videre liv for din virksomhed og for dig – som en del af virksomheden eller hver for sig. Brug de rigtige rådgivere og lav en plan

SMV

Denne artikel er skrevet af Nils Henrik Wegener, statsautoriseret revisor.

Bruger du energi og ressourcer på at fokusere på missioner, som handler om udvikling og det at få succes som ejerleder? Succes er et vidt begreb og spænder fra retten til selv at bestemme i form af frihed og over til, at du som ejer og din virksomhed klarer sig godt - at skabe mening samt økonomisk uafhængighed.

Nils Wegener, stifter af www.360 Sprint.com, er statsautoriseret revisor og har siden 2008 hovedsageligt arbejdet med strategisk og økonomisk udvikling af virksomheder med fokus på forandring og omstilling af forretningsmodeller.
Men når diskussion kommer til temaet ejerskifte, opstår ofte udfordringen hos dig som ejerleder; at skulle slippe sit ”barn”, sin identitet, sine medarbejdere og relationer, og det som du har skabt med hjerteblod, uanset om ejerskiftet sker indenfor eller udenfor familien.

Og hvad så bagefter? Det er ikke nemt, og derfor er fokus på ejerskifte ofte ikke højt prioriteret og forberedt, hvilket interview af over 13.000 ejerlederes ejerskifteovervejelser dokumenterer ifølge en rapport ”Ejerlederne og ejerskiftet” fra Center for Ejerledede Virksomheder fra 2016.

Godt råd nr. 1: Betragt ejerskifte som en integreret del af din forretningsstrategi.

Hvor går din og din virksomheds rejse hen?

Fakta er, at ejerskifte udgør en del af den samlede mission for ejer, familie, leder og virksomheden, som for nogle kun sker en gang og for andre nogle ganske få gange.

Et ejerskifte er en rejse, som foregår på flere planer, og som involverer store muligheder og risici for både ejer, familien, ansatte, virksomheden, samarbejdspartnere og køber. Så hvad er visionen og missionen med dit ejerskifte? Skal tilfældigheder og skæbnen afgøre udfaldsrummet?

Forskellen i mellem mission og skæbnen ligger i aktiv versus reaktiv adfærd. Uden et klart billede af hvor rejsen går hen, bliver det let tilfældigheder, som afgør udfaldsrummet på ejerskiftet. Hvad nu hvis der ikke er en ejerskiftemulighed, når du vil eller skal ejerskifte?

Godt råd nr. 2: Sæt et godt rådgiverteam fra starten, som kan hjælpe dig med faserne i din ejerskiftemission.

Få overblikket og bestem selv vejen rundt i dit ejerskifte

Målet med rejsen eller missionen i ejerskiftet vil være forskelligt for dig som ejer, ledelsen, organisation og din virksomhed. Rejsen vil gå igennem forskellige faser, som ejer, ledelse og rådgivere skal være opmærksom på og være klædt på for at komme godt igennem.

Ejerskifter er af natur komplekse og indeholder såvel emotionelle som rationelle beslutninger, som kræver et 360 graders overblik, struktur og indblik i de forskellige udgangspunkter, faser og deres indbyrdes sammenhænge.

Alle ejerskifter er forskellige, hvorfor løsninger nøje skal designes og afstemmes i et samarbejde mellem ejer, virksomheden og teamet af betroede rådgivere.

Godt råd nr. 3: Kom i gang med afklaring på dine ejerskifteovervejelser i dialog med din nærmeste rådgivere og brug eksempelvis ejerstrategikortet, som et af de første skridt på vej mod et godt ejerskifte.

 

Figur 1; 360 graders strategisk overblik; eksemplet ovenfor viser forskellige udgangspunkter og ejers families ønske om pension samtidig med, at virksomheden er stagneret. Samtidig med ejerskifteprocessen er der behov for investering i vækst og generationsskifte af nøglemedarbejdere/leder. Spørgsmålet er; hvem er rette ejer til virksomheden, og kan udfordringerne eksempelvis vendes til styrker i match med en anden virksomhed?
Figur udarbejdet af Nils Wegener (klik på figuren for at se den i større format)

Ved, at der stille skarpt på udgangspunktet, faser og mål for dig som ejer, ledelse og virksomhed, samt de eksterne muligheder og risici, og sætte ord på kritiske succesfaktorer, etableres et værdifuldt overblik over ejerskifteprocessen. Hermed følger det gode diskussions- og beslutningsgrundlag for dig som ejerleder og de involverede parter.

Et godt beslutningsgrundlag vil øge dine muligheder for at træffe gode beslutninger og dermed et godt samlet resultat for ejerskiftet.

Godt råd nr. 4: Sæt ord på figur 1 "360 graders strategisk overblik" og figur 2 "Min ejerskiftemission".

Tegn din fremtid

Vejen til ejerskiftet indenfor familien, med ledelsen eller med eksterne er forskellig og kan med fordel anskues visuelt i et eller flere alternative enkle visionsbilleder, som du måske kender det fra strategiarbejdet i din virksomhed;

Figur 2; ”Min ejerskifte-mission”, hvor ejers krav, forventninger og ønsker til ejerskiftet formuleres som et visions- og målbillede med fx fem temaer som understøtter billedet. Vejen til målet kan fx indeholde de fem afgørende skridt, som fører både ejer, ledelse og virksomheden godt i mål med ejerskiftet. På hver side af vejen vil det være relevant at identificere og forholde sig til de vigtigste faktorer, som kan hæmme eller fremme rejsen mod målet. Figur udarbejdet af Nils Wegener. (Klik på figuren for at se den i større format)

Ved at have opstillet nogle enkle scenarier for ejerskiftets udfaldsrum bliver det lettere for dig at forholde dig til løsninger og udfordringer længere inde i ejerskifteprocessen.

Godt råd nr. 5: Opstil alternative missioner jf. figur 2, og stil dig selv spørgsmålet "Hvad nu hvis...?" Ejerskifter ender ofte anderledes end planlagt.

Ofte kommer der en henvendelse eller begivenhed fra en uventet kant, som tager al din opmærksomhed, når du ikke i forvejen har lagt en ejerskiftemission.

Du kender sikkert eksempler på de triste ejerskifter, hvor forarbejdet manglede, og løsningen blev skidt for sælger, virksomheden og ikke mindst for den nye ejer.

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Spørg Eksperten om ejerskifte

Brænder du inde med et spørgsmål om ejerskifte, uden at vide hvem du skal spørge? Få svar hos en af vores revisoreksperter hos Spørg Eksperten - helt gratis.

Tre gode råd fra investor

VIDEO: Få tre gode råd af investor Johnnie Bloch Jensen, CORPORATE CAPITAL A/S.

 

(klik på billedet)

Læs interviewet med Johnnie Bloch Jensen, hvor han fortæller om, hvordan han investerer og hvad han lægger vægt på, før han investerer i en virksomhed.

Find revisor

Sæt skub i din udvikling med en statsautoriseret eller registreret revisor.

Uanset om du skal bruge hjælp til basal økonomistyring, rådgivning indenfor fornyelse eller måske optimeret din virksomhed inden et ejerskifte, er en revisor et godt valg.

 

Find en revisor, der er medlem af FSR - danske revisorer her.

Ejerskifte og generationsskifte - tag din revisor med på råd

Brug revisor til forretningsudvikling

Revisor er meget mere end tal


Revisor arbejder sammen med et bredt udsnit af virksomheder og har derfor fingeren på pulsen. 

Læs mere om inden for hvilke områder en revisor kan hjælpe din virksomheds puls i vejret.