Webinar: Hjælp dine kunder med at finde alternativ finansiering fra Vækstfonden

MedlemsnyhedBliv klogere på, hvordan Vækstfondens løsninger kan hjælpe dine kunder med at skaffe finansiering. Fokus er på Vækstfondens tilbud til iværksættere og etablerede virksomheder.

ArrangementerSMVFinansiering

Deltag i Vækstfondens webinar den 12. april fra klokken 8.30-9.30, som er målrettet medlemmer af FSR – danske revisorer.
Til webinaret kan du blive klogere på, hvordan du kan hjælpe dine kunder med at skaffe nye former for finansiering og sammensætte den helt rigtige finansieringsløsning.
Fokus vil være på Vækstfondens tilbud til iværksættere og til etablerede virksomheder, som står over for vækst og udvikling.

Vækstfonden er et supplement, hvis ikke banken eller realkreditinstituttet kan komme med den fulde finansiering. I tæt samarbejde med virksomhedens finansieringsinstitut og revisor kan Vækstfonden hjælpe små og mellemstore virksomheder i alle brancher med finansiering i form af lån, garantier eller kautioner.
Alene i 2017 har over 800 virksomheder fået medfinansiering til deres vækstplaner via Vækstfonden.

Tilmeld dig webinaret her
- seneste tilmelding 11. april

Tid og praktik:
12. april 2018
Klokken 8.30 - 9.30

På dagen tilgår du webinaret direkte i browseren - det er således ikke nødvendigt at downloade eller installere programmer. Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs i den indbyggede chatfunktion eller som privatbesked.

Kniber det med tiden? Webinaret gentages til efteråret, hvor der også vil køre et webinar omkring Vækstfondens finansieringsmuligheder ved ejerskifte.