FSR søger kandidater til bestyrelsen i DISfonden

NyhedDISfonden har anmodet FSR – danske revisorer om at udpege et bestyrelsesmedlem til fondens bestyrelse. Interesserede kandidater opfordres til at melde sig.

FSR - danske revisorerSMVUddannelse

I henhold til DIS-fondens vedtægter punkt 4.6.4 skal FSR – danske revisorer udpege et medlem til fondens bestyrelse, og vi opfordrer hermed interesserede medlemmer af foreningen til at melde sig.

DIS-fonden er en mindre erhvervsdrivende fond, der uddeler midler efter ansøgninger til studenterorganisationer mv. på de længerevarende uddannelser i Danmark.

Fonden søger en profil til bestyrelsen, som – ud over at være godkendt revisor – har følgende kompetencer:

  • Forståelse for fondens hovedformål; unge under uddannelse i Danmark

  • God forståelse for og gerne konkret praktisk erfaring med mindre selskabers økonomi, herunder gerne med erfaring i rådgivning af smv-kunder.

  • Viden om boligadministration, da Fonden driver DIS Bygge- og Ejendomsadministrations Fond.

  • Viden om erhvervsdrivende fonde.

  • Gerne erfaring fra bestyrelsesarbejde i øvrigt.

Der er knyttet et honorar på pt. 50.000 kr. pr. år til bestyrelsesposten, og udpegningen sker for en treårig periode.

Konkrete spørgsmål til fondens arbejde og forventninger til bestyrelsesposten kan rettes til bestyrelsesmedlem David Salomonsen på mail dsalomonsen@gmail.com eller tlf. 24964530.

Motiveret ansøgning og cv sendes til sekretær Mette Conradsen på mail mcr@fsr.dk senest torsdag d. 25. april 2019.
Udpegning af kandidaten til bestyrelsesposten sker umiddelbart herefter med forventet indtræden i bestyrelsen pr. 1. maj 2019.


Kontakt