Familie og venner tager over når banken siger nej

PressemeddelelseRevisorerne ser ofte de mindre danske virksomheder søge mod alternativer til bankerne. Hovedårsagen til søgningen er afslag i banken, viser ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer.

AnalyseSMVFinansiering

Hvad er årsagen til at SMV'er søger mod alternativer til banken?
Klik for større billede

Mere end hver fjerde revisor oplever, at SMV’erne i høj grad søger mod alternative finansieringsformer i forhold til banker og kreditinstitutter. Familier og venner er det mest benyttede alternativ. Derefter følger Vækstfonden, viser ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer.

”Når familie, venner og Vækstfonden er blandt de mest brugte alternativer til banken, så er det heller ikke overraskende, at revisorerne svarer, at hovedårsagen til at SMV’erne søger alternativer er afslag i banken. De kan, modsat bankerne, ofte tage den ekstra risiko. Omvendt er meget få som søger mod alternativ finansiering, fordi de måske kan få bedre vilkår end i banken – og det er tankevækkende,” siger Tom Vile Jensen, direktør hos FSR – danske revisorer.

Virksomhederne skal vende blikket mod flere finansieringskilder
Undersøgelsen viser, at alternativerne til banken har lavere forventningerne til SMV’ernes driftsindtjening og mulighed for at stille sikkerhed. Omvendt er renteomkostningerne hos alternativerne også højere.

Det samlede udbud af finansieringsformer kan fremstå som en ugennemskuelig jungle for små virksomheder. Netop derfor er det en fordel, at danne sig et overblik over flere finansieringsmuligheder, vurderer FSR – danske revisorer, da flere forskellige finansieringskilder vil være et grundvilkår for mange danske virksomheder i de kommende år.

”Virksomhederne kan med fordel vende blikket mod flere alternativer, når de skal finansiere sig. Ligesom SMV’erne næppe henter priser hos kun én leverandør, kunne de også i højere grad inddrage alternativerne i finansieringsovervejelserne – for på den måde at sikre sin virksomhed de bedste udviklingsmuligheder. Så udover banken kan der være god grund til at vende blikket mod fx leasing, factoring, business angels, Vækstfonden eller crowdfunding,” siger Tom Vile Jensen og tilføjer:

”Hvis flere virksomheder løbende indtænker flere finansieringsformer og søger bredere, øger de muligheden for at få bedre vilkår for deres forretning.”

 

Læs hele undersøgelsen


Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Virksomhedsindblik

FSR - indblik: Hvad skriver revisor i rgnskabet og hvilken sikkerhed er der for regnskabsoplysningerne

Slå danske selskaber op og få svar på, hvilken sikkerhed der er for oplysningerne i et regnskab og se om revisor her givet anmærkninger i seneste regnskab.

Redskabet giver også et overblik over, hvordan et selskabet klarer sig i forhold til andre selskaber.

Prøv det her:
Virksomhedsindblik