Den ensomme ulv knækker nakken

SMV-nyhedFrederik Plough Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening, fortæller om på de nye finansieringsmuligheder, der ligger i crowdfunding, og hvordan man får succes hermed.

SMV

Foto: Dansk Erhvervs Avis,
Kaj Bonne

Frederik Plough Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening, til venstre, mødtes med en anden crowdfunding specialist, chefkonsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv.

Denne artikel er baseret på Dansk Erhvervs Avis 9.-11. december 2015

Der er to forhold, der kendetegner crowdfunding forløb:
På den ene side udskydes projekter i én lang uendelighed. På den anden side er det også yderst sjældent, at der slet intet kommer ud af de enkelte projekter.

Det var et af budskaberne fra Frederik Plough Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening, til konferencen "Finansier din virksomhed og vækst" den 18. november 2015.

For Frederik Plough Søgaard er crowdfunding ikke kun et spørgsmål om finansiering:

”Det er også en mere demokratisk udvælgelse af projekter, der opnår finansiering, fremfor at enkeltpersoner træffer den beslutning.”

Han slog også en pæl igennem den opfattelse, at crowdfunding er filantropi:

”Man er nødt til at give folk et afkast på en eller anden måde. Hvis det er i form af produktet, når det engang bliver lanceret, vil det også være et håndgribeligt bevis på, at produktet har et marked, og som kan gøre andre investorer interesseret.”

Formanden for Dansk Crowdfunding Forening understregede, at crowdfunding på ingen måde svæver frit i luften:

”Det er internetsalg, og det skal være i overensstemmelse med både selskabsloven, indsamlingsloven, markedsføringsloven samt reglerne for skat og moms.”

Til dem, der overvejer at crowdfunde, havde han følgende gode råd:

”The lonely wolf knækker nakken. Man skal alliere sig med folk med kompetencer i crowdfunding, og man skal ikke starte med 0 kroner.”

Læs mere om Dansk Crowdfunding Forening

Læs mere om "Finansier din virksomhed og Vækst"

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169