Ny støtteordning for mindre virksomheder på landet

SMV-nyhedVirksomheder i landdistrikterne som har en god idé til et udviklingsprojekt kan søge om midler til at ansætte en kandidat med en videregående uddannelse.

SMV

Hvis en mindre virksomhed tumler med planer og projekter, som er svære at løfte for virksomheden og dens ansatte, kan en akademiker måske være den, der kan løsne knuden. Til det formål har Folketinget etableret ordningen: Landdistriktsvækstpilot.

Ordningen gik i luften i efteråret 2016 og retter sig mod mindre virksomheder i 56 landdistriktskommuner. Se til sidst, hvilke kommuner det drejer sig om.

Virksomhederne i de 56 kommuner kan vælge, om de vil have en akademiker ansat i et eller to år. Vælger de den 1-årige periode er støtten til lønnen på 150.000 kr. Vælger de to 2 år er støtten til lønnen 300.000 kr.

Landingskravene til virksomhederne
En virksomhed kan kun søge, hvis den har mindre en 250 ansatte samt en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR årligt. Eller en årlig samlet balance på maksimalt 43 mio. EUR.

Vækstpilot-ordningen administreres af Innovationsfonden, der en del af Uddannelses- og forskningsministeriet.

Læs mere om Landistriktsvækstpiloten

Læs alt om ordningen – krav og beløb

Virksomhederne i disse kommuner kan søge:

Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Favrskov, Faxe, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart. Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Slagelse, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Få hjælp til at finde den rette akademiker
Djøf rådgiver gerne om ordningen og kan samtidig give en hånd med rekrutteringen, da fagforbundet har medlemmer, der har længere uddannelser inden for marketing, jura, økonomi og salg.

Vil du vide mere kan du kontakte Anette Overby Poulsen hos Djøf på tlf.: 3395 0162 eller e-mail: aop@djoef.dk