Skal du lukke din forretning på grund af corona?

SMV-nyhedMange forretninger er tvunget til at holde lukket grundet coronavirus. Skal du holde lukket - og er der hjælp at hente?

SMV

Som følge af corona er der er indført en række midlertidige forbud, der gør at nogle forretning skal lukke for offentligheden.

Forbuddene har virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 til 30. marts 2020.

Som udgangspunkt skal følgende forretninger holde lukket:

* Serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet;
* Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer;
* Steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre, teatre og biografer;
* Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier og frisører.

Følgende forretninger må stadig holde åbent:
* Dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr;
* Serveringssteder med henblik på at sælge take-away;
* Lokaler på steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, hvis der i disse lokaler udøves nødvendig genoptræning af personer. Lokalet kan holdes åbent for disse personer.

Hvis du holder åbent, skal du leve op til visse krav. Læs mere om kravene her og hold dig opdateret på virksomhedsguiden.

Hvis du er tvunget til at holde lukket, kan visse virksomheder opnå omsætningskompensation. Tal med din revisor om hvilke kompensationsordninger der kan hjælpe dig.