Ny pulje fra SMV:Digital: Få 100.000 kroner i tilskud til digital omstilling

SMV-nyhedDen 16. april åbner SMV:Digital en ny pulje, hvor SMV'er kan søge om 100.000 kroner til rådgivning for at understøtte deres digitale omstilling. Midlerne uddeles efter "først til mølle", så forbered din ansøgning allerede nu, hvis du ønsker at søge.

SMV

På fredag klokken 09.00 åbner en ny pulje i SMV:Digital. Her kan virksomheder med 3-249 ansatte søge om 100.000 kr. til indkøb af privat rådgivning til digital omstilling og udvikling af e-handel. 

SMV:digital giver dig mulighed for at få 50 pct. i tilskud til indkøb af privat rådgivning. Dog maksimalt 100.000 kr.
Hvis du vil have det fulde tilskud på 100.000 kr. udbetalt, skal du således selv medfinansiere projektet med 100.000 kr. Din medfinansiering kan være i form af kontanter eller de timer du og dine medarbejdere ligger i projektet. 

Puljen er denne gang på 20 millioner kroner og fordeles på 200 SMV’er efter ”først til mølle”-princippet. Altså at ansøgningerne behandles i den rækkefølger, de kommer ind.
Dog er tilskuddene dels låst til geografiske områder for at sikre en repræsentativ fordeling.
Når puljen tidligere har været åben, har der været stor efterspørgsel. Hvis du ønsker at søge, er det derfor en god idé at have din ansøgning klar, når puljen åbner på fredag.