Klar til BANKen?
Vær' velforberedt når du møder din bank eller investor.
Få gode råd til:
- Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag
- Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen
Vær' velforberedt
Det handler om at være velforberedt, når du møder din bank eller investor. Har du ikke styr på tallene i din forretning, kan det blive svært at overbevise andre om, at din virksomhed har potentiale.
Din bank eller investor er mange gange din vigtigste forretningsforbindelse. Derfor skal du komme deres spørgsmål i forkøbet med et solidt materiale om din virksomheds nuværende situation, og de planer for fremtiden du gerne vil hente finansiering til.
Vær derfor sikker på, at du kan præsentere følgende:
• Hvordan ser din virksomhed ud i dag
Lav en status på din nuværende forretning: Hvad kan din virksomhed, hvor tjener du penge og hvor bruger du penge? |
• Hvordan skal din virksomhed se ud i morgen
Lav en klar plan for din virksomheds fremtid: Hvad skal du låne penge til, hvad er dine succeskriterier og din tidshorisont? |
På disse sider kan du få inspiration til en række overvejelser og gode råd, som kan give dig et bedre fundament, når din bank eller investor skal forstå din forretning.
Du kan også downloade Klar til BANK'en som pdf-fil her.
Indhold: