Kom godt i gang med CSR-rapportering

Gør du rundt og overvejer, om du skal udarbejde en CSR – rapport, men ved du ikke helt, hvordan du skal starte? Så er hjælpen på vej. CSR-udvalget i FSR – danske revisorer har netop udarbejdet publikation ’Godt i gang med CSR-rapporteringen’.

Med en stigende efterspørgsel på CSR-rapporteringer gør flere og flere danske virksomheder og organisationer overvejelser om at udarbejde en decideret CSR-rapport. Desværre virker denne opgave for mange - specielt små og mellemstore virksomheder - uoverskuelig, men det vil FSR – danske revisorer gerne hjælpe med. Gennem publikationen ’Godt i gang med CSR-rapporteringen’ giver FSR – danske revisorer inspiration til alle, der søger gode råd til en effektiv og værdiskabende rapporteringsproces.

Publikationen opdelt i tre afsnit.

  1. ’KOM GODT FRA START’ er publikationens kernedel, og her sættes der fokus på at vælge en tilgang til CSR, der kan skabe forretningsmæssig værdi.
  2. ’KØR’ sætter fokus på forandringen og forankringen af CSR-rapporteringen i virksomheden.
  3. ’VEJEN VIDERE’ sætter fokus på inspiration og indsigt i tidens tendenser på CSR-området.

Læs eller download ’Godt i gang med CSR-rapporteringen’