Webshop: Kom Kemikalieinspektionen i forkøbet

SMV-nyhedAlle produkter i din webshop kan være omfattet af kemikalielovgivningen. Fra legetøj og kosmetik til byggevarer og rengøringsmidler. Har du svært ved at finde ud af, hvad der gælder for dine produkter, så har Miljøstyrelsen lavet en tjekliste til dig med de vigtigste ting, du skal vide.

SMV

Driver du en webshop, så skal du kende reglerne i kemikalielovgivningen for de produkter, du sælger. Det gælder ikke kun produkter som maling, sprøjtemidler og rengøringsmidler, som man normalt forbinder med kemikalier. Lovgivningen gælder også for varer, som fx kosmetik, festartikler, kontorartikler og legetøj, der også kan indeholde skadelig kemi.

Du skal altså være opmærksom på, om der er forbudte stoffer i dine produkter og om der er særlovgivning for produktgruppen. Hvis du markedsfører og sælger varer fra leverandører/grossister i EU, så er det dit ansvar at overholde de regler, der gælder for forhandlere/distributører. Køber du selv varerne hjem fra leverandører i lande uden for EU, så skal du også overholde de regler, der gælder for importører.

En anden vigtig regel er, at hvis et produkt har faremærker på etiketten, så skal information om produktets farlighed også fremgå i webshoppen.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion laver løbende stikprøvekontroller i både fysiske butikker og på webshops for at tjekke om kemikaliereglerne bliver overholdt.
En stikprøvekontrol, som Miljøstyrelsen gennemførte i maj 2018, konkluderede at 8 ud af 10 produkter ikke overholdt reglerne om oplysninger om faren og mærkningen for kemiske blandinger, når de sælges via e-handel.

webshopkemi.dk kan du finde mere information om hvilke regler, der gælder for dine produkter, og hvordan du overholder dem. Her finder du også en tjekliste, som du kan downloade.