Moms- og skattebetalinger udskydes grundet coronavirus

SMV-nyhedBetalinger af moms og A-skat og AM-bidrag udskydes for visse virksomheder grundet coronavirus.

SMV

Grundet coronavirus og de forventede negative indvirkninger på virksomhedernes økonomi har regeringen igangsat en hjælpepakke. Det betyder at fristerne for betaling af moms og A-skat og AM-bidrag udskydes.

Udskydelsen af betalingsfristerne kræver en lovændring. Lovændringen er pt. ikke vedtaget, men forventes vedtaget d. 13. marts 2020.

Moms

Betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder er pt. ikke lempet.

Betalingsfristen for moms for store virksomheder rykkes: 
Fristen 27. april rykkes til 25. maj
Fristen 25. maj rykkes til 25. juni
Fristen 25. juni rykkes til 27. juli.

A-skat og AM-bidrag

Betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder rykkes:
Fristen 11. maj rykkes til 10. september
Fristen 10. juni rykkes til 12. oktober
Fristen 10. juli rykkes til 10. november.


Betalingsfristen for store virksomheder bliver midlertidigt forlænget:
Fristen 30. april rykkes til 31. august
Fristen 29. maj rykkes til 30. september
Fristen 30. juni rykkes til 30. oktober.

Selskabsskat

Selskaberne skal 20. marts indbetale 1. ordinær acontoskat for 2020.

Hvis et selskab forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære acontoskat, kan selskabet selv nedsætte betalingen via TastSelv Erhverv > Selskaber > Acontoskat.

Læs mere på www.skat.dk/corona

Kontakt

  • Sara Sayk

    SMV-chef, registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Find revisor

Sæt skub i din udvikling med en statsautoriseret eller registreret revisor.

Uanset om du skal bruge hjælp til basal økonomistyring, rådgivning indenfor fornyelse eller måske optimeret din virksomhed inden et ejerskifte, er en revisor et godt valg.

 

Find en revisor, der er medlem af FSR - danske revisorer

Afstemning

Hvem hjælper dig med at udarbejde din virksomheds årsrapport?