Spørg Eksperten - udvalgte spørgsmål til skat

SMV-nyhedEmner: Sambeskatning og forskudsopgørelse

Skat

Spørg Eksperten er en offentlig service, hvor FSR – danske revisorers ekspertpanel svarer på spørgsmål inden for regnskab og bogføring, virksomhedsformer samt skat og moms. Det er gratis at stille spørgsmål og gøres på Startvæksts hjemmeside.


Hent spørgsmål og svar som pdf-fil.



Sambeskatning med to holdingselskaber?
Spørger har startet et ApS sammen med en partner og de ejer hver 50 procent af selskabet gennem hver deres holdingselskab. Stemmerettighederne er fordelt på en sådan måde, at det ene holdingselskab har 51 procent og det andet holdingselskab har 49 procent. Spørger vil i den forbindelse gerne vide, om der skal ske sambeskatning, og i så fald om og hvor dette skal registreres.

FSR – danske revisorers ekspertpanel forklarer:

Der skal ske sambeskatning, hvis der er "bestemmende indflydelse" - og her er der flere ting, der spiller ind. Læs mere om, hvilke ting, der spiller ind på SKAT.dk. Såfremt der skal ske sambeskatning, skal det registreres inde på 'tast-selv' for selskaberne på SKAT.dk.

Har du yderligere spørgsmål, kan du stille ekspertpanelet spørgsmål på Startvæksts hjemmeside.


Forkudsopgørelse ved I/S
Spørger har oprettet et I/S sammen med to andre. Spørger vil i den forbindelse gerne vide, hvordan de hver især skal udfylde deres forskudsopgørelse hos SKAT.

FSR – danske revisorers ekspertpanel svarer:

Såfremt alle perter er ligeværdige og dermed har en tredjedel ejerskab og skal have en tredjedel overskud, skal parterne hver især have en tredjedel af det forventede overskud noteret i forskudsopgørelsen.

Har du yderligere spørgsmål, kan du stille ekspertpanelet spørgsmål på Startvæksts hjemmeside.


Uddragene redigeres ikke efter den første offentliggørelse, og der kan derfor forekomme historiske uddrag, hvorfor svarene kan være forældede i forhold til gældende ret.

FSR - danske revisorer opfordrer altid til at tage koontakt til en godkendt revisor, hvis man har konkrete spørgsmål i forbindelse med skat, regnskaber, moms eller øvrige forretningsmæssige aspekter. Find revisor her.