Spørg Eksperten – spørgsmål til fakturering og fradrag

SMV-nyhedEmner: Fakturering med ratebetaling og fradragsmuligheder

SMVRegnskabSkat

Spørg Eksperten er en offentlig service, hvor FSR – danske revisorers ekspertpanel svarer på spørgsmål inden for regnskab og bogføring, virksomhedsformer samt skat og moms. Det er gratis at stille spørgsmål og gøres på Startvæksts hjemmeside.


Hent spørgsmål og svar som pdf-fil.


Faktura med ratebetaling
Spørger er interesseret i at vide, om der skal udstedes en faktura for hver rate eller om det er tilstrækkeligt med en enkelt faktura, hvor ratebetalingen er specificeret, hvis en kunde skal betale for en tjenesteydelse i flere rater.

FSR – danske revisorers ekspertpanel forklarer:

Der bør udstedes en faktura på hver enkelt rate. Ved den sidste rate skal der laves en slutfaktura.

Har du yderligere spørgsmål, kan du stille ekspertpanelet spørgsmål på Startvæksts hjemmeside.


Fradragsmuligheder ved pmv
Spørger overvejer at starte en personligt ejet mindre virksomhed (pmv) med en forventet indtægt på under 50.000 kroner. I den forbindelse efterlyser Spørger en side, hvor man kan se fradragsmulighederne for eksempelvis kørsel (noteret i kørebog).

FSR – danske revisorers ekspertpanel svarer:

Det er svært om ikke umuligt at finde et samlet sted for fradragsmuligheder. Grundreglen er, at hvis en udgift afholdes for at sikre eller vedligeholde indkomst, er udgiften fradragsberettiget. Dette gælder eksempelvis, hvis der køres ud til en kunde. I så fald er der fradrag for kørslen.

Det er desværre ikke muligt at komme med en udtømmende liste. Læs mere om fradrag for virksomhedens udgifter på SKATs hjemmeside.

Har du yderligere spørgsmål, kan du stille ekspertpanelet spørgsmål på Startvæksts hjemmeside.


 

Uddragene redigeres ikke efter den første offentliggørelse, og der kan derfor forekomme historiske uddrag, hvorfor svarene kan være forældede i forhold til gældende ret.

FSR - danske revisorer opfordrer altid til at tage koontakt til en godkendt revisor, hvis man har konkrete spørgsmål i forbindelse med skat, regnskaber, moms eller øvrige forretningsmæssige aspekter. Find revisor her.

Kontakt

  • Kasper Bring Truelsen

    Skattekonsulent

    4193 3162
  • Amalie Matilde Redke Sørensen

    Student

Find revisor

Sæt skub i din udvikling med en statsautoriseret eller registreret revisor.

Uanset om du skal bruge hjælp til basal økonomistyring, rådgivning indenfor fornyelse eller måske optimeret din virksomhed inden et ejerskifte, er en revisor et godt valg.

 

Find en revisor, der er medlem af FSR - danske revisorer