Hvem er egentlig din kunde?

SMV-nyhedVed du, hvem der ejer dine største kunder - og er du opmærksom på, hvis der sker ændringer i ejerkredsen hos dine vigtigste samhandelspartnere? Få overblikket gennem det offentlige ejerregister.

SMV

Alle danske selskaber, A/S, P/S, ApS og IVS, er forpligtede til at offentliggøre, hvem der ejer et selskab.
Det har været et krav siden 2015, hvor det offentlige ejerregister blev indført blandt andet for at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber.

”Hvis du eksempelvis står og skal tage en nystartet virksomhed uden track record ind som kunde, kan det være en god idé, at tjekke hvem ejeren er og så se, hvilken selskabsmæssighistorie personen har. Det kræver kun ét hurtigt opslag på cvr.dk at se, om det ser fornuftigt ud, eller om det er en person med flere konkurser bag sig,” siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Alle som ejer mere end 5% indgår i registret
Oplysningerne i det offentlige ejerregister findes via cvr.dk, hvor det er muligt at søge både på selskaber og enkeltpersoner. Oplysningerne i ejerregistret er kædet sammen til de øvrige informationer i CVR, således at du udover ejerandele også kan se både nuværende og tidligere direktions- eller bestyrelsesposter for en person.

Alle iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber skal registrere ejere, der ejer 5 procent eller mere af kapital og stemmerettigheder.
Nye selskaber skal registrere ejere senest 14 dage efter stiftelsen.
Personligt ejede virksomheder (det vil sige enkeltmandsvirksomheder og peronligt ejede mindre virksomheder; PMV'er) skal dog ikke registrere sig i ejerregisteret.

Følg dine vigtigste samhandelspartnere
På CVR.dk har du mulighed for at ”følge en virksomhed”, hvilket betyder, at du kan abonnere på adviseringer, når der sker ændringer hos eksempelvis dine vigtigste samarbejdspartnere.

”Alt efter tilhørsforholdet til de vigtigste samhandelspartnere kan det være godt at vide, hvis der sker ændringer i ejerkredsen, direktionen eller bestyrelsen. De oplysninger kan du få via ”Følg virksomhed”, hvor det også er muligt at blive adviseret, hvis et selskab skifter adresse, eller når der kommer nyt regnskab. Det sidste er ekstra relevant netop i disse måneder, hvor størstedelen af de danske selskaber afleverer nye regnskaber,” siger Tom Vile Jensen.

 

Følg virksomhed

Få besked, når der sker ændringer i virksomheder, du følger. Er der virksomheder, du har særlig interesse i, kan du følge dem og få en meddelelse pr. mail, når:

  • Der er ændret i virksomhedsoplysninger, fx navn, adresse eller branche
  • Der er ændret i personkreds, fx direktion, bestyrelse, revisor eller ejer
  • Der er ændret i tegningsregel
  • Der er offentliggjort nyt regnskab
  • Der er offentliggjort andre tekster, fx indkaldelse til generalforsamling

Læs mere om ”følg virksomhed” her

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Nye regnskaber på vej


Siden 1. maj: 110.908
Siden 1. april: 132.445
Siden 1. marts: +153.300 

140.000 selskaber afleverer regnskab i disse måneder. Følger du med i, hvordan den økonomiske situation ser ud hos dine største kunder og leverandører?
 
140.000 gode grunde
    Læs mere

 

140.000 gode grunde til at følge med i kunder og konkurrenters regnskaber

Sidste år afleverede cirka 140.000 ud af de over 200.000 danske selskaber deres regnskab i april, maj eller juni.Vil du vide, hvordan dine konkurrenter klarer sig - eller hvordan det går for dine centrale kunder?

Læs mere her

Følg virksomhed på cvr.dk
- Få besked, når der sker ændringer hos dine kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere