Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab – er det dine kunder?

SMV-nyhedHar du tjek på, om dine kunder er i stand til at betale gæld af til kreditorer? Hvert tiende danske selskab er tabsgivende og fastlåst i en situation med ringe håb om fremtidig forbedring.

SMV

Over 23.000 danske selskaber, svarende til hvert tiende selskab, lever i en zombie-lignende tilstand på kreditorernes nåde. Det viser en analyse foretaget af FSR – danske revisorer i samarbejde med kreditvurderingsinstituttet Experian udsendt i efteråret 2015. Det som kendetegner de 23.000 selskaberne er, at de har en svær tilværelse med lav kreditværdighed og uden indtjening til at afdrage på renter og gæld.

Størstedelen af de danske selskaber har deadline for deres 2015-regnskab i maj, og der er derfor kommet mange nye regnskaber i CVR-registret den seneste tid.

Resultatet af analysen viser, at zombieselskaberne er spredt ud over alle brancher i dansk erhvervsliv. Det er typisk yngre og mindre selskaber med en samlet værdi på fire millioner kroner eller derunder.

”Det er selskaber, der ikke kan låne penge, og som ikke kan investere og innovere. De bliver holdt kunstigt i live, alt imens de mister kunder, medarbejdere og økonomien sander mere og mere til, ” siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer og fortsætter:

”En del af selskaberne bliver uden tvivl holdt i live af deres kreditorer, der ikke ønsker at nedskrive deres tab. På lidt længere sigt er der dog en stor risiko for, at mange af disse selskaber bliver erklæret konkurs. Dermed stopper al aktivitet i selskaberne, og den værdi og de arbejdspladser, som selskaberne repræsenterer, forsvinder. ”


 

 

Er dine kunder zombier?
Ved at gennemgå selskabernes regnskaber, kan man få et overblik over, hvorvidt et selskab tjener penge nok til at betale af på sin gæld eller holdes kunstig i live. Og netop i disse dage afleverer størstedelen af de 200.000 danske selskaber til Erhvervsstyrelsen.

”Alle regnskaberne bliver offentliggjort på cvr.dk umiddelbart efter at selskaberne indsender dem. Hvis man gerne vil vide, hvordan det ser ud hos kunder og konkurrenter, kan det være en god idé at følge med, når de nye regnskaber frigives. ” siger Tom Vile Jensen.

 

Om zombie-selskaber
Et zombie-selskab defineres i analysen ved:

  • De leverer et negativt resultat før finansielle poster og skat. Det betyder, at selskaberne reelt ikke har en indtjening det pågældende år, der kan dække renter og afdrag på gæld.
  • Derudover har selskaberne en soliditetsgrad under 10 procent. Det kan oversættes til, at selskaberne har belånt mere end 90 procent af selskabets samlede værdier.
  • Sidst har zombierne en kreditrating under 15, som er et udtryk for meget høj risiko for konkurs. 

 

Læs hele analysen

Kontakt

Nye regnskaber på vej


Siden 1. maj: 110.908
Siden 1. april: 132.445
Siden 1. marts: +153.300 

140.000 selskaber afleverer regnskab i disse måneder. Følger du med i, hvordan den økonomiske situation ser ud hos dine største kunder og leverandører?
 
140.000 gode grunde
    Læs mere

 

140.000 gode grunde til at følge med i kunder og konkurrenters regnskaber

Sidste år afleverede cirka 140.000 ud af de over 200.000 danske selskaber deres regnskab i april, maj eller juni.Vil du vide, hvordan dine konkurrenter klarer sig - eller hvordan det går for dine centrale kunder?

Læs mere her

Følg virksomhed på cvr.dk
- Få besked, når der sker ændringer hos dine kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere