Revisor sætter regnskabsanalyse på digital formel

SMV-nyhedRegnskabsanalyse på 30 sekunder. En af grundidéerne med virksomheden Selskabstjek er at gøre regnskaberne ”til at forstå” for almindelige mennesker.

SMVRegnskabAnalyse

Om Selskabstjek

SelskabsTjek ApS analyserer de digitale årsregnskaber og kommer med forslag til, hvilke dele i årsregnskabet man skal være opmærksom på.
Du kan prøve Selskabstjek på:
www.selskabstjek.dk

”Det er godt med nye kunder - hvis de betaler!” Sådan lyder indledningen på Selskabstjek.dk.

Selskabstjek er startet af statsautoriseret revisor Tom Rasmussen med det formål at gøre de danske selskabers regnskaber ”til at forstå” for almindelige mennesker.

”Arbejder du ikke med regnskaber til dagligt, kan informationen i regnskaberne være svær umiddelbart at overskue. Derfor har vi bygget et system til vurdering af regnskaber, som tager en række af oplysningerne i regnskaberne og opstiller dem i et hurtigt overblik, der gør informationen til at forstå for almindelige mennesker uden erfaring med regnskaber,” forklarer Tom Rasmussen.

Mere konkret ser Selskabstjek på forskellige dele af regnskabet fx nøgletal og eventuelle anmærkninger fra virksomhedens revisor. Ud fra det giver systemet et rødt, gult eller grønt lys, der indikerer, om man kan handle med selskabet, eller om det er en god idé at hente flere oplysninger først. Hele processen tager under ét minut, fra brugeren har indtastet et selskabsnavn eller CVR-nummer i systemet.

Få et hurtigt overblik over nye kunders økonomi
Målgruppen for Selskabstjek er små og mellemstore virksomheder, der skal bruge et hurtigt overblik over en ny kundes økonomi. Overblikket kan de bruge til at vurdere, om de kan gå videre med kunden, eller om der er forhold, de bør spørge nærmere til.

”Et konkret eksempel fra min dagligdag er en håndværker, som havde lavet et stykke arbejde for en developer. Han kunne ikke få sine penge. For at teste det kørte vi developerens regnskab gennem systemet, og det viste, at håndværkeren skulle have holdt sig langt væk. Der var simpelthen så mange problemer i det regnskab,” forklarer Tom Rasmussen.

Lige nu er det gratis at benytte Selskabstjek, men på sigt er planen at opbygge en betalingsmodel for systemet.

Danske virksomheder taber mere på dårlige betalere
Alle regnskaber fra de danske selskaber blev frikøbt i slutningen af 2014 og kan hentes gratis via cvr.dk. Et af de politiske motiver for frikøbet var, at bedre adgang til regnskaberne kunne medvirke til at mindske svindel og reducere danske virksomheders tab på insolvente parter.

”Vi kan se, at der i Danmark er et tab på skyldnere, som er 1,5% til 2% større end i Sverige. Det var blandt andet det hul frikøbet skulle være med til at lukke. For vores vedkomne så vi en mulighed i at bruge de frikøbte regnskaber til hurtigere og bedre at udarbejde et overblik over en virksomheds økonomiske situation. Derfor gik vi i gang med at lave et system, der kunne løfte den udfordring,” siger Tom Rasmussen og uddyber:

”Min baggrund som revisor sætter mig i stand til at læse og forstå tal-aspekterne og konsekvenser af et regnskab. Jeg arbejder så sammen med en tekniker, der kan digitalisere den viden, så den kan genbruges på tværs af alle de danske selskabers regnskaber.”

Oversætter advarsler fra revisor
Størstedelen af de danske selskaber vælger af få en revision af deres regnskab. Revisionen er en gennemgang af regnskabet af en godkendt revisor, som over for omverdenen bekræfter, at oplysningerne i regnskabet er retvisende.

Når revisor har gennemført en revision skriver han/hun en påtegning, som kan læses i regnskabet. Hvis revisor vurderer, at der er problemer med driften, eller hvis revisor finder urigtige oplysninger, fejl eller mangler, skal revisor skrive det i påtegningen.

”Revisors påtegninger kan være svære at forstå for folk, der ikke arbejder med regnskaber til dagligt. Derfor har vi i systemet også fokuseret på, at få den vigtige information trukket ud af påtegningen, så den bliver let forståelig,” siger Tom Rasmussen.

Helt konkret fremhæver Selskabstjek, hvis der er noget, man skal være opmærksom på i revisionspåtegningen. Samtidig vurderer systemet alvoren af de oplysninger og giver regnskabet en rød, gul eller grøn markering.

Om Selskabstjek

SelskabsTjek ApS tilbyder at analysere et digitalt årsregnskab og komme med forslag til, hvilke dele i årsregnskabet man skal være opmærksom på i forbindelse med en undersøgelse af et selskabs årsregnskab.

Selskabstjek tager udgangspunkt i det seneste indsendte digitale årsregnskab. På baggrund af det digitale årsregnskab fortages der en gennemgang af årsregnskabet på følgende: Revisionserklæring, økonomi, anvendt regnskabspraksis, mangler i årsregnskabet.

Du kan prøve Selskabstjek på:
www.selskabstjek.dk

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Nye regnskaber på vej


Siden 1. maj: 110.908
Siden 1. april: 132.445
Siden 1. marts: +153.300 

140.000 selskaber afleverer regnskab i disse måneder. Følger du med i, hvordan den økonomiske situation ser ud hos dine største kunder og leverandører?
 
140.000 gode grunde
    Læs mere