Står regnskabet bag et afslag?

SMV-nyhedHver femte virksomhed afslår tilbud og ordrer på baggrund af regnskaber eller kreditinformation.

SMV

Hver femte af dine kunder og konkurrenter har givet et afslag på et tilbud eller en ordre på baggrund af regnskaber og kreditinformationer. Har du øje på, hvad dine kunder og leverandørers regnskaber fortæller om deres økonomiske situation?

I sidste uge indleverede 3.642 selskaber friske tal på, hvordan de har klaret sig igennem 2015. I løbet af de kommende måneder vil det tal stige, da vi går ind i regnskabssæsonen for de mindre danske virksomheder.
Her vil omkring 140.000 af de over 200.000 danske selskaber aflevere nye tal på deres økonomiske situation.

Dansk Erhverv har tidligere med en rundspørge blandt deres medlemmer kortlagt, hvorledes virksomhederne i deres dagligdag anvender virksomhedsregnskaber og kreditinformation. 

Her svarede fire ud af ti virksomheder, at de benytter selskabsregnskaber og kreditinformationer til vurdering af samarbejdspartnere.

Undersøgelsen viser også, at hver femte virksomhed inden for de seneste 12 måneder har givet afslag på et tilbud/en ordre, sagt nej til en kunde eller lignende på baggrund af et regnskab eller kreditinformationer.

Vil du vide, når dine kunder og leverandører afleverer nye regnskaber, så kan du benytte Følg en virksomhed-funktionen på cvr.dk 
  

Virksomheder, der bruger andre virksomhederes regnskaber/eller kreditinformation (fx informationer hentet fra Virk.dk (Erhvervsstyrelsen), Experian, Bisnode eller andre dataleverandører)?

Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2014. n=537 

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Nye regnskaber på vej


Siden 1. maj: 110.908
Siden 1. april: 132.445
Siden 1. marts: +153.300 

140.000 selskaber afleverer regnskab i disse måneder. Følger du med i, hvordan den økonomiske situation ser ud hos dine største kunder og leverandører?
 
140.000 gode grunde
    Læs mere

Årsrapporten er den vigtigste kilde til information

Hvis du vil opnå lån og bedre lånevilkår anbefales det, at du udarbejder et tillæg til din årsrapport, som du kan give til din bank og nærmere samarbejdspartnere.

Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder indeholder anbefalinger til hvilke ekstra oplysninger, du kan udarbejde. Spørg din revisor og hør hvordan du kan komme forrest i låne- og kreditkøen.
Læs mere om anbefalingerne af brugen af regnskabsvejledningen her.