Hold hackere for bagdøren

SMV-nyhedIT-Branchen og Dansk Erhvervs er sammen gået ind i kampen mod IT-kriminalitet og giver her en række forholdsregler, du bør overveje for at undgå uindbudte ”gæster”.

SMV

Størrelsen på din virksomhed betyder ikke noget, for IT-kriminelle skyr ingen midler, når de hacker sig ind på virksomheders dyrebare data. Derfor er det vigtigt med forholdsregler, der kan minimere risikoen for et hackerangreb og dermed undgå, at virksomheden lider skade.

Budskabet kommer fra Dansk Erhverv og IT-Branchen i kølvandet på en virus, der ved at ’udklæde’ sig som en Post Danmark-mail, låser og blokerer for virksomheders data, regneark, dokumenter og mails. Herefter opkræves virksomheden en løsesum for at få sine data tilbage.

Dansk Erhverv og IT-Branchen appellerer derfor til, at virksomheder tager forholdsregler, da passivitet kan blive forretningskritisk.

Menneskelige og teknologiske faktorer

Dansk Erhverv og IT-Branchen forklarer, at virksomheder kan forebygge potentielle hackerangreb gennem menneskelige og teknologiske forholdsregler.

De menneskelige handler om sund fornuft. Virksomhedens IT-ansvarlige bør fortælle medarbejderne, når der er virus i omløb, og hvad de skal gøre, hvis de støder på den. Derudover er det vigtigt, at medarbejderne er klar over, hvem de skal henvende sig til, hvis uheldet er ude.

Heldigvis findes der også en række tekniske forholdsregler, der kan holde hackere for bagdøren eller rydde op, hvis virksomheden bliver angrebet. Disse gælder:

  • Filter-løsninger, der kan sortere spam og virus fra mail og andre kanaler ind til virksomheden
  • Brugerrettigheder- og restriktioner kan tildeles specifikke medarbejdergrupper, således alle ikke kan hente programmer fra internettet
  • Alarmer, der giver notifikationer, når der er tvivlsom adfærd i virksomhedens IT-udstyr
  • Sikkerhedskopi, så virksomheden har mulighed for at genskabe data, hvis uheldet er ude

Derudover er det vigtigt, at virksomheder sørger for at holde deres softwareprodukter opdaterede, da opdateringer typisk lapper sikkerhedshuller og forebygger hackerangreb.

Hvis uheldet er ude

1)      Begræns skaden: Frakobl computeren fra internettet (og virksomhedens net)

2)      Tilkald hjælp: Tilkald hjælp hos virksomhedens IT-ansvarlige eller en ekstern IT-konsulent

3)      Re-installation: Re-installer computeren og genskab filer fra back-up

4)      Betal ikke løsesum

Artiklen er skrevet af Dansk Erhverv og IT-Branchen og kan læses her.

Skal din virksomhed i topform?

Løb fra dine konkurrenter.


Brug revisor til at få styrket din virksomheds kondital og kom i topform.

Læs mere om inden for hvilke områder en revisor kan hjælpe din virksomheds kondital i vejret.