FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og repræsenterer revisorbranchen i Danmark.
FSR – danske revisorer har cirka 5.000 personlige medlemmer og cirka 600 revisions- og rådgivningsvirksomheder.
Revisorbranchen omsætter for cirka 17 milliarder kroner og beskæftiger cirka 15.000 medarbejdere
FSR - danske revisorer udbyder også en række kurser primært omkring revision, regnskab og SKAT. Foreningen kører også SR-Akademiet, der hjælper kommende revisorer fra en afsluttet cand.merc.aud. frem til revisoreksamen.
Foreningen drives af et sekretariat på Kronprinsessegade i centrum af København.
Strategi
I efteråret 2018 vedtog foreningens bestyrelse en strategi for 2019-2021.
Strategien hedder 'Når troværdighed tæller' og indeholder blandt andet en række politiske mærkesager og fire must win-battles, hvor det er afgørende, at branchen har succes frem mod 2021. Desuden lægger strategien samtidig op til en særlig indsats i forhold til de mange medlemsvirksomheder, som betjener SMV-segmentet.
Læs strategien